vffsupport.dk
  forsiden | nyheder | klubben | sas liga | afstemning | download | interviews | gratis email | links | webmaster
21/5 2012 
Klubben
Truppen


Historie
VFFs historie
VFFs historie
Viborg F.F. er en gammel klub. Således kunne den midtjyske domkirkeby i 1996 fejre at dens fodbold stolthed, Viborg FF, havde 100 års jubilæum.

Ofte forbinder man ordet gammel med gammeldags og hensygnende, hvilket i mange tilfælde heller ikke er helt forkert. Men det er alligevel ikke disse prædikater klubben fortjener.

Det startede i 1896 med meget mere end blot fodbold - bl.a. var idrætsgrene såsom gymnastik, kricket, hockey, boksning, atletik, skiløb, vægtløftning og brydning en del af Viborg FF Eller Viborg Fodsports Forening, som var klubbens fulde navn - og stadig er det, selvom man nu til dags benytter den forkortede udgave.

Klubbens første store sportslige højdepunkt kom i 1924, hvor Viborg FF hjemførte mesterskabet i Mesterrækken, hvilket svarede til den bedste række i Jylland. En stor titel på det tidspunkt, hvor bl.a. AGF var en storklub.
Herefter forsvandt Viborg FF en smule ud af billedet, men aldrig mere end klubben altid har været at finde på fodboldlandkortet uden det store besvær.

En stor lettelse var det da man i 1959 deltog i divisionerne (4. division) for første gang, idet kvalifikationen hertil havde fejlet ved adskillige lige ved og næsten forsøg.
En af de spillere der var med til oprykningen var Erik Bundgaard. Hans 421 kampe for klubben står stadig som en klar klubrekord.

Bortset fra et par sæsoner i starten af halvfjerdserne har Viborg FF siden 1959 aldrig været placeret i turneringer under divisionsrækkerne.

Selvom landets række har været hjemsted for Viborg FF de sidste par år, har klubben i nyere tid bevæget sig op og ned mellem landets to bedste rækker.
Klubbens fornemste bedrift var i sæsonen 1999/2000, hvor bronzen med mindst mulig margin glippede, hvorimod man kunne lade sig fejre som vindere af den landsdækkende pokalturnering, DONG Cup-en.
Så klubben er, som indledningsvis anført, absolut ikke hensygnende på nogen måde, hvad angår resultater.
Ligeledes er den heller ikke gammeldags, bedst belyst ved overgangen fra fyraftensproffer til heltids professionelle spillere i foråret 1999.

Administrativt stræber klubben ligeledes efter at følge tidens krav til en helstøbt professionel organisation, som en fodboldklub på dette niveau er i dag. Således fik klubben sin første direktør i 1999, og den professionelle linie på den administrative front er siden hen blevet fulgt op, så der i dag er i alt seks ansatte i administrationen.

Nogenlunde samtidig med overgangen til heltids professionalisme, introduceredes Viborg FF Prof. Fodbold A/S på aktiemarkedet.

Kort sammenfattet er Viborg FF Prof. Fodbold A/S en klub i fremgang og med øje for udviklingen. Både sportsligt og økonomisk.